CE-mærkning af bamser og tøjdyr

Testet og godkendt efter gældende standarter. I enhver produktion af bamser, reklamebamser, tøjdyr mm., der udgår fra Ibsens Fabrikker, kan du være sikker på, at produktet er testet og overholder gældende standarder for CE-mærkning.

Mini maskotbamser fremstillet for Randers FC

Du kan være sikker, fordi vi tester hver enkelt produktion og nøjes ikke blot med stikprøver.

Vi udstyrer herefter bamserne med en lille label, der fortæller, at bamsen er godkendt og CE-mærket evt. også med en lille vaskeanvisning.

På den måde signalerer du overfor dine kunder og alle andre, som modtager en bamse fra dig, at der er styr på kvaliteten, og bamsen kan trygt gives videre til familiens mindste.

Alt legetøj, der sælges og distribueres i Danmark, skal være CE-mærket. Dette er et krav vedtaget af EU. Et CE-mærke på et produkt er din garanti for, at produktet lever op til fælleseuropæiske mindstekrav til sikkerhed, sundhed og miljø.

Grundig test og udarbejdelse af test rapport

Et kompetent og autoriseret firma udfører testen af bamserne, og der udarbejdes efterfølgende en omfattende rapport med resultater af testens enkelte elementer.

Vi tester bamserne efter følgende internationale standarder:

EN 71-1: Mechanical and physical properties
EN 71-2: Flammability
EN 71-3: Specification for migration of certain elements

Bæredygtig produktion af bamser

Bamserne, du kan få hos Ibsens Fabrikker, produceres på nøje udvalgte fabrikker i Østen. Som ansvarlig virksomhed sikrer vi os, at arbejdsvilkår og miljømæssige forhold er i orden, og at kvaliteten af de bamser, vi sælger, er den bedst mulige. En del af det er den omtalte test og CE-godkendelse.

Har du yderligere spørgsmål til CE-mærkning, test, rapport og godkendelse, er du velkommen til at kontakte Ibsens Fabrikker på +45 4062 2927 eller send os en mail.

4. juni 2014